Midsommervisen

Hier volgt de tekst van het bekende Sankt Hans lied, dat altijd gezongen wordt tijdens Sankt Hans Aften.

Vi elsker vort land (1885)
Tekst: Holger Drachmann, Muziek: P. E. Lange-Müller.

Midsommervisen

Midzomerlied

Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om våren hver fugl
over mark under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans
bli'r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade,
- men den skønneste krans
bli'r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler,
- da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde,
vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde,
- vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.

(het laatste couplet wordt eigenlijk nooit gezongen:)

Vi elsker vort land,
og vi hilser den drot,
som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde:
på hans eventyr-slot
kan hver kvinde, hver mand
et eksempel for livet i kærlighed finde!
Lad tiderne ældes, lad farverne blegne,
et minde vi vil dog i hjertet os tegne:
fra sagnrige nord
gaar en glans over jord -
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge,
- fra sagnrige nord
gaar en glans over jord -
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge!

Ons land is ons lief,
als de ster in de boom
met de kerst alle ogen van blijdschap doet glanzen.
Als in ’t voorjaar je hoort
boven veld, boven strand
hoe de vogels je groeten met jub’lende stemmen.
Wij zingen je lof over wegen en velden,
en vlechten dan kransen voor jou na het oogsten.
Maar de prachtigste krans
is voor jou Sankte Hans,
is gemaakt in de zomer met harten
zo warm en gelukkig.

 

 

Ons land is ons lief,
in de zomer het meest,
als de wolken de velden hun zegening brengen.
Alles volop in bloei,
en in emmers royaal
geven koeien hun rijkdom aan vlijtige handen.
Als ’t ploegen en eggen en schudden gedaan zijn,
de koeien hun voer in de klaver herkauwen,
start de jeugd met een dans
op jouw wenk, Sankte Hans.
Danst ze rond als de veulens, zo vrij
als de lammetjes dart’len.

 

Ons land is ons lief.
Met het zwaard in de hand
staan we altijd pal tegen de vijand van buiten.
De kwaadaardige geest
jagen wij dan van hier
door een vuur te ontsteken op voorouders graven.
Elke stad heeft zijn heks, elke streek heeft zijn trollen,
die wij met dat vuur van ons lijf willen houden.
Heerse vrê in het land,
Sankte Hans, Sankte Hans
En die vrê wordt gewonnen waar harten
door twijfel nooit koud zijn.

 

 

Vertaald door cursisten Deens in Dalfsen voorjaar 2012.
Met dank aan Ruth Heutink
vddn

vlag  

logo